From Snowie's hand...... *SSSSSSSS*
   
Was it a DREAM....
 
Var det kun en dr�m?

Endelig fyraften. Klokken var 4, mandag eftermiddag. Jeg pakkede mine ting sammen og vaklede tr�t hen til stationen hvor jeg tog det f�rste transportmiddel der skulle i min retning. Selvf�lgelig var det propfyldt, men jeg fik alligevel mast mig igennem m�ngden og tog den sidste siddeplads, lige foran n�sen af en ung fyr i jakkes�t og slips og med attach�mappe. Jeg smilede triumferende til ham. Det kunne han ikke rigtig li'. Jeg satte mig godt til rette og fik et ondt blik og et grynt af sidemanden da jeg jog albuen ind i siden p� ham. S� sad jeg der og pr�vede at finde noget interessant at kigge p�. Havde jo k�rt denne rute til hudl�shed. Noget at kigge p� end alle de ansigtsl�se robotter der automatisk stod af og p� de intetsigende, gr� platforme n�r vi holdt stille.
 
Pludselig s� jeg lyset. Meget skarp og meget hvidt. Efterh�nden som mine �jne fik v�nnet sig til det, kunne jeg se hvad det var. Hun sad i den n�ste kupe og l�ste. Hun lignede en engel med hendes lyse h�r, skinnende som det pureste guld. Hun fik det til at virke meningsfuldt at sidde her blandt de mange gr� statister. Hvor l�nge jeg sad og stirrede p� hende ved jeg ikke men pludselig kiggede hun op, lige ind i mit stirrende blik. Hendes skovs�-dybe bl� �jne borede sig ind i mine og styrede hastigt ned mod mit hjerte. Jeg var helt sikkert forelsket og skulle lige til at rejse mig op og g� over til hende, da en stor mand i m�rkebl� uniform brat dukkede op og sp�rrede for den vidunderlige udsigt.
 
Jeg pr�vede forg�ves at kigge forbi ham, der meget ut�lmodigt forlangte at se et bevis p� at jeg nu havde lov til at k�re med. Jeg fumlede l�nge og febrilsk i min jakke efter mit gyldige togbevis og f�lte at alle sad og stirrede og grinte over at jeg nu skulle have en b�de. Fik langt om l�nge halet beviset frem og mumlede et eller andet om at jeg havde f�et ny jakke. Mit blik blev straks rettet mod den n�ste kupe, men der var et eller andet der manglede. Jeg drejede hovedet forvirret rundt for at se om hun havde flyttet plads, men nej. Hun var v�k. Jeg vendte tilbage til virkelighedens gr� hverdag efter at en engel havde oplyst og varmet mit hjerte for en kort stund. Kort efter blev der sagt Greve i togets h�jtalere og jeg pr�vede at f�lge med str�mmen. Blev n�r k�rt ned af en lille gr�h�ret mand og en buttet dame med en barnevogn og mumlede straks undskyld for at jeg stod i vejen.

Jeg fik endelig sl�bt mig hjem og op p� mit v�relse. Havde dog kun lige f�et smidt skoene og lagt mig p� min uredte seng, da min mor r�bte om jeg havde noget vasket�j. Fiskede et par sokker frem og smed dem ned til hende. Blev derefter enig med mig selv om at jeg godt kunne tr�nge til lidt musikalske rytmer. Jeg t�ndte for anl�gget og lagde den nyindk�bte PM Dawn cd p�. Jeg smed mig p� sengen igen og kort tid efter str�mmede PM Dawn's rytmer ud af mine h�jtalere. Jeg var n�sten faldet i s�vn til de bl�de toner af "I'd die without you", da nabos�nnen syntes det var et passende tidspunkt at begynde at �ve sig p� sin trompet.
Efter 5 minutters konstant trutten, tog jeg resolut mine h�retelefoner p�. Med det samme forsvandt alle lyde og blev udskiftet med den dybe bas fra "About nothing". Omgivelserne blev blandet sammen med en f�lelse af at jeg drejede rundt og rundt og rundt. Tilbage var der bare mig og PM Dawn.

Lidt efter lidt hengav jeg mig til en dr�mmeagtig Virtual Reality-verden. Jeg f�lte mig som hovedpersonen i Stephen King's "Lawnmoverman", s�dan som jeg sv�vede rundt og rundt som en �kande i en farveladefarvet s�. Det f�ltes dejligt af varme og gl�de blandet med en str�m af farverige kombinationer af alverdens farver. S� str�mmede "To love me more" ud i �rerne p� mig og jeg f�lte mig endnu mere varm om hjertet og tryg i denne farvestr�lende verden.

Blev pludselig vakt til live og tilbage til virkelighedens barske verden af min s�ster, der sagde at de nu havde skreget p� mig i 10 minutter. Der var aftensmad. Jeg slukkede for anl�gget og blev m�dt af nabos�nnens trutten. Der var noget indeni mig, der sagde at han aldrig ville blive god til at spille trompet. Jeg traskede ned ad trapperne til aftensmad sammen med resten af familien. Var n�r faldet i s�vn i sovsen, da et eller andet ringede. En h�j og skingrende lyd. Det var mit v�kkeur. Klokken var 6.48 tirsdag morgen. Jeg skulle op og p� arbejde. Det hele virkede b�de virkeligt og som en dr�m. Var det virkelighed? Eller var det en dr�m? Hvem ved. Har altid haft en fornemmelse af at have oplevet noget to gange. M�ske ville jeg opleve dette to gange. Lad os h�be. Kunne tilsidst ikke lave v�re med at t�nde for anl�gget og s�tte PM Dawn cd'en p� igen. Mine tanker fl�j straks tilbage...

The End Mikael Sch�ler
Greve 29. Marts 1993
 
Favourite links
 

Home


Email me at:
[email protected]

This page has been visited times.